En dejlig burgunder, der allerede viser tegn på at have lagret et par år, men på den gode måde. Farven er let alderet, stadig lys, sådan som en ældre pinot skal være.

Næsen byder på jordbær, mineralske noter, tjære og skovbund. Klassisk Pommard-terroir med den der kødfulde, jordbundne karakter, som området er kendt for. Der er både dybde og elegance.

Balancen er god, længden er lang, intensiteten og kompleksiteten ligger i den mellemhøje ende. Det er en vin med pondus og finesse på samme tid.

Lidt om vinen: Domaine Ballot-Millot & Fils er et anerkendt familiehus i Meursault, der også producerer fremragende rødvin fra Pommards Premier Cru-marker. Pézerolles er en af de fineste marker i Pommard, kendt for sine kraftige, strukturede vine, der dog bevarer elegance. Netop dét, der gør Pommard særligt. 2016 var en god årgang i Burgund med ideelle vækstbetingelser, der gav koncentrerede vine med god syre og lagringspotentiale. Vinen er 100% Pinot Noir, 13.5% alkohol.

Den er importeret i Danmark af Philipson Wine.

Ballot-Millot Pommard Pézerolles bagsiden, importeret af Philipson Wine

Glasset, lys, let alderet pinot