I jagten på gode vine i sydfranske vinhandlere faldt jeg over denne 2016 Lynch-Moussas, og til 55 euro tænkte jeg at denne måtte smages!
På næsen er der lidt aldring, med mørke bær, blyantspids og også en del alkohol, til trods for sine 13,5 procent. Drik nu, eller vent et par år. Den skulle have lidt ilt før den åbnede sig, men da den først var åben, var den virkelig tilgængelig!
Lidt om vinen: Château Lynch-Moussas er en 5. growth (Cinquième Cru Classé) fra Pauillac, klassificeret i den berømte 1855-ordning. Slottet ligger i hjertet af Pauillac, nabo til flere af verdens mest legendariske vine. 2016-årgangen i Bordeaux er en af årtiets allerbedste med ideelle vækstbetingelser og fantastisk struktur. Druesammensætningen er typisk omkring 60% Cabernet Sauvignon og 35% Merlot, suppleret med Cabernet Franc og Petit Verdot. Vinen lagres på franske egetræsfade i 15-18 måneder.
Købt hos en vinhandel i Sydfrankrig til 55 euro (ca. 410 kr). På det danske marked ligger den omkring 440-500 kr, så til den pris er det et regulært kup for en Grand Cru Classé i en topårgang.


