Da min bror og jeg kørte Cabris tyndt efter rotisserie-kyllinger i går aftes, faldt vi over en øde vinbutik, hvor der sad tre levemænd og nød et glas rødvin. Jeg spurgte hvad de drak, og de sagde Châteauneuf. Jeg måtte smage og endte med at tage en flaske med.
Generelt har jeg aldrig været tiltrukket af Neuf, jeg synes det bliver lidt for varmt og tungt, og er ellers mere vild med de lettere vine nordpå eller de billigere Côtes. Denne har en del at byde på. De fortalte at det var et af de mest kendte familie-huse fra Rhône, men det forestiller jeg mig at de fleste vinsælgere siger.
Lidt om vinen: Famille Perrin er den legendariske familie bag Château de Beaucastel, et af Rhônes mest ikoniske domæner. Les Sinards er husets entry-level Châteauneuf-du-Pape, en Grenache-domineret blend med Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Druerne kommer fra flere parceller på den berømte galets-rullestensjord, og vinen lagrer på en kombination af store foudres og barriques. 2022 årgangen i Châteauneuf var varm og solrig, hvilket giver vine med moden frugt, fyldig krop og bløde tanniner.
Købt hos en tilfældig vinbutik i Cabris til 30 euro. På det danske marked ligger den omkring 250-350 kr, så til 30 euro (ca. 225 kr) er prisen fair, men bestemt ikke noget røverkøb.


+++
