Efter vores smagning og køb af Châteauneuf spurgte jeg dem hvad det bedste de havde til 30 euro var. Her spurgte de hvad vi skulle spise: rotisserie-kylling, og de anbefalede Beaune. Jeg nuppede den og nu smager vi på det!
Jeg kender ikke huset, men fra etiketten kan jeg afsløre at det både er bio-certificeret og Tue-Boeuf. Tue-Boeuf betyder at det tidligere har været en af Kongens fortrukne. En konge værdig, er det også mig værdig. Fra den lette årgang 2021, og denne er bestemt let.
Lidt om vinen: Domaine Françoise André (også kendt som Domaine des Terregelesses) er et lille familie-dôme i Chorey-lès-Beaune, drevet af Françoise André. Domænet er økologisk certificeret (FR-BIO-01). “Tue-Boeuf” (eller “En Tuë Boeuf”) er et lieudit i Chorey-lès-Beaune, hvis navn siges at stamme fra kong Henrik IV, der angiveligt var så glad for vinen at han beordrede en okse slagtet hver gang han drak den. 2021 årgangen i Bourgogne var kølig og udfordrende med nattefrost og hagl, hvilket gav lettere, mere elegante vine med højere syre og lys frugt.
Købt i den samme vinbutik i Cabris til 30 euro. På det danske marked ligger en Chorey-lès-Beaune fra et lille domæne typisk omkring 180-250 kr, så til 30 euro (ca. 225 kr) er prisen ganske fair.


+++
