Dom Pérignon er blandt de vine, jeg har fået ofte i festligt lag, og sjældent har den levet op til forventningerne. Sidst jeg smagte 2008, var i 2023, hvor den virkelig var lukket og slet ikke klar. De seneste tre år har udviklet vinen til et niveau, jeg ikke havde forudset. Den er dyb, har smørnoter, modne æbler og virker åben. Det passer også med, at anmelderne har drikkevindue fra 2025 til 2040, som vi nu befinder os i. ...
Det her er en af de champagner, man ikke glemmer. Ponsons “Barbaries” 2016 er en Blanc de Blancs Premier Cru, og den rammer noget helt særligt. Næsen er noget af det dybeste og længste, jeg har oplevet. Intens marcipan, ristet hø og en mild lakridstone, der bare bliver ved med at udfolde sig i glasset. I munden har den en virkelig god balance. Længden er mellemlang, intensiteten middel, og kompleksiteten ligeså, men det er slet ikke fordi vinen mangler noget. Tværtimod. Den er så ren og fokuseret i sin stil, at den ikke har brug for at være vild og lagdelt på alle parametre. Det her er elegance i sin pureste form. ...
Champagne hos Snow skuffer sjældent. Især når man har anbefalet vinen. Moët er for mængden kendt fra natklubber og promenadeservering, men de få ved godt, at Moët er mere. Moët Grand Vintage fra 2016 smager af noget, der bør koste mere end 500 kr. Det er i min optik noget af det bedste, man kan få til prisen! Den smager af modne æbler, og den repræsenterer virkelig god champagne. Lidt om vinen: Den 77. vintage fra Moët & Chandon. Blendet er 48% Chardonnay, 34% Pinot Noir og 18% Pinot Meunier, altså en Chardonnay-domineret champagne. Den har ligget 6 år på gæren før degorgering, hvilket giver dybde og kompleksitet. 2016 var et turbulent år i Champagne med ustabilt vejr, men resultatet er overraskende harmonisk. “The serenity after the storm”, som husets kældermester beskriver det. ...